Sidste frist: Afmeld din Yousee-tilvalgspakke senest tirsdag

Dato:
27/02 - 2017

Kære #NAME#

Her er en venlig huskemail til de af beboerne i Seierøehus, som måtte have en tilvalgspakke hos Yousee. I så fald skal du inden udgangen af februar - det vil sige senest tirsdag denne uge - afmelde din udvidede pakke. Ellers risikerer du en regning fra Yousee for en tv-pakke, som du ikke kan se fra 29. marts 2017, hvor vi får ny tv-udbyder, Bolignet Aarhus. Hvis du blot har grundpakken, afmeldes den automatisk.

Du skal bestille din nye pakke hos Bolignet Aarhus, såfremt du ønsker en (det er fremover frivilligt), senest 26. marts 2017, hvis dit tv-signal skal virke, når Bolignet Aarhus overtager. Oprettelsen er gratis inden denne dato. Bestil via tilmeldingsseddel eller online.

Bolignet Aarhus vil være til stede i Miljøstuen den 9. marts kl. 18-19 og 18. marts kl. 13-14, hvor du kan kigge forbi og stille de spørgsmål, du evt. måtte have.

Mere info og tilmelding

For mere info om den nye løsning, gå ind på: http://bolignet-aarhus.dk/seierøehus

Generalforsamling

Vi minder om, at vi på generalforsamlingen sidste år havde en afstemning, hvor et flertal af beboerne ønskede af skifte til Bolignet Aarhus.

På generalforsamlingen den 3. april vil BoligNet Aarhus fremlægge en ny løsning, som de har arbejdet på det sidste år. Løsningen indeholder mulighed for webtv (tv via internettet), tilvalg af enkeltprogrammer og et bredere udvalg af programpakker end vi har set tidligere. Der skal på Generalforsamlingen, stemmes om vi skal omlægge til den nye løsning.

Huskeliste
• Opsig din nuværende, udvidede tv-pakke direkte hos Yousee senest i februar
• Bestil pakke hos Bolignet Aarhus senest 26. marts
• Få svar på infomøde i Miljøstuen den 9. marts kl. 18-19 og 18. marts kl. 13-14
• Overgangen fra Yousee til Bolignet Aarhus sker den 29. marts 2017
• Sæt kryds i kalenderen 3. april, hvor vi på generalforsamling stemmer om evt. ny tv-pakke-løsning

Mvh bestyrelsen for Ejerforeningen Seierøehus

 

Felter med * skal udfyldes.

Kontakt

Bestyrelsen for e/f Seierøehus

Offenbachsvej 37, kld.
2450 København