Reparation af port + ny Facebook-gruppe

Dato:
26/11 - 2015

Kære #NAME#

Her et kort nyhedsbrev fra bestyrelsen om reparation af port og en nyoprettet Facebook-gruppe.

Som flere sikkert har bemærket, har porten ud mod Borgmester Christiansens Gade været i stykker i et stykke tid. Status er, at vi i oktober bestilte udbedring af sætningsskader i muren, hvilket en håndværker har udført. Vi bestilte ligeledes en reparation af porten, hvilket dog desværre kræver en ny motor.

Leverandøren kan desværre først få leveret og udskiftet motoren i uge 49, altså næste uge. Da skulle porten gerne virke igen.

Det er jo desværre ikke første gang, at porten er gået i stykker - og det er dyrt hver gang. Bestyrelsen overvejer at sætte overvågning op, så vi fremover kan finde ud af hvilket køretøj, der er skyld i de tilbagevende skader og evt. søge erstatning. Overvågning vil forhåbentlig også virke forebyggende.

Derudover har bestyrelsen besluttet at oprette en Facebook-gruppe, som beboerne kan bruge til at kommunikere med hinanden. Vi håber, mange vil finde den gavnlig - og at den vil bidrage til fællesskabet. Vi gør opmærksom på, at man fortsat skal kontakte bestyrelsen pr. email eller telefon, ikke via Facebook-gruppen.

Gruppen hedder: Seierøehus' beboergruppe

Mvh bestyrelsen for Ejerforeningen Seierøehus

Felter med * skal udfyldes.

Kontakt

Bestyrelsen for e/f Seierøehus

Offenbachsvej 37, kld.
2450 København